Gastronomi

MG_3834rVil du arbejde på café eller restaurant?
– så er GASTRONOMI måske noget for dig

Hvad laver vi?
På Gastronomi laver vi økologisk mad, tallerkenserverer og driver café. Det indebærer alt fra praktisk tilberedning af forskellige retter og service til indblik i køkkendrift, regnskab og arbejdsplanlægning.

Du er med til at udvikle caféens indretning og menu, og der er masser af plads til initiativer og nye idéer. Da vi ofte serverer for betalende kunder, lægger vi vægt på ansvarlighed og seriøsitet i arbejdet med både mad og servering.

I perioder arrangerer vi relevante praktikforløb, tager på ekskursioner og deltager i skolens fælles projekter.

Da vi har måttet lukke vores café på Nørrebrogade, har café-linjen for tiden til huse i Kultur-Coach på Husumgade 44. Her laver vi bl.a. mad til ca. 50 mennesker hver dag. Vi regner med snart at åbne en ny café.

 

Hvad lærer du?
Du kommer til at deltage og dygtiggøre dig i alle aspekter af gastronomi og værtsskab, bl.a. indkøb, menuplanlægning, tilberedning, rengøring/hygiejne og regler for økologisk køkkendrift. Vi laver alt fra bunden, så du får grundigt råvarekendskab og lærer at bruge sæsonens grøntsager.

Gennem det daglige ansvar og kontakten med kunderne lærer du at give en effektiv og behagelig kundeservice.

 

Hvad kan du bruge det til?MG_3872r
Et forløb på Gastronomi stiller dig bedre overfor at kunne varetage et job eller gennemføre uddannelser på Hotel- og Restaurantskolen, husholdningsskoler og andre uddannelser indenfor fødevarer og service.

 

 

Gastronomi har lokaler i Husumgade 44, gården. Hvis du er nysgerrig, så kig forbi onsdage kl. 9.30.

Her kan du se realkompetencetavlen for Caféen.

Se Fødevarestyrelsens Smiley-rapporter

Lukket for kommentarer.