Skolens værdier

Nedenstående er et uddrag af skolens Virksomhedsplan 2017 – som kan ses i sin helhed her.

Hvert år laver vi en “tilfredshedsundersøgelse” blandt skolens elever. Undersøgelsen ligger relativt tidligt på skoleåret; det er derfor ikke en evaluering, men et redskab til løbende forbedring. Den nyeste – fra november 2016 – kan ses her (Ravnsborggade) og her (Husumgade).

Skolens vedtægter kan ses her.

 

Præsentation af skolen og værdigrundlag

Den Økologiske Produktionsskole er placeret i 2 ejendomme i centrum af Indre Nørrebro, midt i København. Der til kommer vores satellit: ”Kulturcoach”, der er placeret på Ydre Nørrebro.
Skolen er et tilbud til unge mellem 16 og 25 år, som ikke umiddelbart kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er plads til i alt 140 elever fordelt på 10 forskellige linier, som appellerer til både drenge og piger.
Skolens elever er typisk droppet ud af én eller flere uddannelser, eller er aldrig rigtigt kommet i gang efter endt folkeskole. Nogle er meget usikre over for, hvad de egentlig kunne tænke sig, nogle har en klar idé om retningen, men ønsker at bedre deres muligheder gennem udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer/forudsætninger – mens andre igen helt har mistet tilliden til det traditionelle uddannelsessystem.
Skolen fungerer som afklaringsbase, hvor eleverne tilbydes en kombination af praktisk produktion og teoretisk undervisning. Undervisningsforløbet bliver tilrettelagt individuelt på baggrund af samtaler mellem elev og linielærer. Eleverne har også mulighed for at komme i et praktikforløb i op til 4 uger pr. halvår, hvor de kan afprøve sig selv i et arbejdsforhold.
Målet med et ophold på produktionsskolen er at styrke elevernes personlige, sociale og faglige udvikling og hjælpe dem med en afklaring af ønskerne for fremtiden. Opholdet skal give dem et forbedret grundlag for at gennemføre en egentlig kompetencegivende uddannelse eller begynde på et job.
På skolen tilbydes eleverne undervisning i dansk og matematik. Undervisningen kan afsluttes med eksamen på 9-klasse-niveau.
Skolen ønsker også at være en aktiv og synlig del af byen og lokalområdet Indre Nørrebro. Det betyder, at vi som skole indgår i aktiviteter og arrangementer, som vi enten selv igangsætter eller som andre har igangsat.

 

 

Demokrati og solidaritet

 

Skolen ønsker af eleverne, at de er med til at præge den skole, de går på.
Vi afholder jævnligt skolemøder, hvor alle elever og lærere deltager. Skolens deltagerråd (”Ø-rådet”)består af repræsentanter for eleverne på alle værksteder. De mødes jævnligt, og deltager i den løbende udvikling af undervisning, projekter og sociale/kulturelle arrangementer.
Vi arbejder bevidst med at prioritere elevindflydelsen i udvælgelse og udvikling af konkrete opgaver og projekter. Således starter vi typisk et nyt projekt (stort eller lille) med at inddrage elever i konceptudvikling og planlægning.
Ligeledes afholder vi jævnligt, f.eks. på vores produktionsture, fælles evalueringer og udvikling af skolens kultur, rutiner og prioriteringer.
Vi arbejder pædagogisk på, at skolen er et trygt, rart og socialt miljø for eleverne. Det betyder, at vi gør meget ud af, at eleverne bliver en aktiv del af et fællesskab ved at eleverne selv skal tage medansvar for både rammer og indhold. Det vil sige, at vi som lærere træder i baggrunden og lader eleverne komme til orde med deres egne ideer og initiativer.
Målet er et skolemiljø med en tolerant omgangsform, hvor unge med forskellige baggrunde lærer at respektere og acceptere hinandens forskelligheder og personlige udtryk.
At deltage i demokratiske processer og kunne begå sig socialt i et fællesskab er færdigheder og kompetencer, som eleverne skal udvikle under forløbet på skolen. Vi opfatter disse evner som grundlæggende og nødvendige for at kunne fungere på enhver arbejdsplads eller uddannelsessted – og for at kunne tage aktivt del i samfundslivet. Ikke alle unge har færdighederne med i bagagen fra folkeskolen.
Alle skolens elever og lærere deltager én gang om året i en analyse af skolens undervisningsmiljø på basis af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever.
Undervisningsmiljø-undersøgelsen er et godt redskab for lærerne, som her får feedback på deres undervisning. I undersøgelsen spørges bl.a. til hvor vidt eleverne har opnået ny viden og nye kvalifikationer og fået det ud af linien som de har forventet, da de startede på skolen. Vi vil også meget gerne finde ud af om eleverne trives på skolen og om det sociale fællesskab fungerer.
Skolens lærere arbejder udfra et demokratisk synspunkt. De vil sige, at alle lærere deltager i de ugentlige personalemøder og der i gennem har stor indflydelse og ansvar for skolens drift og udvikling. Vi prioriterer, at alle medarbejdere er ansvarlige for de enkelte dele af skolen og at medarbejderne virker som inspiratorer og medspillere for skolen som helhed. Det betyder, at alle medarbejdere får indsigt i og information om samtlige forhold som vedrører skolen og får mulighed for at påvirke og formulere nye mål for skolen. Det gøres for at opnå ejerskab for skolens udvikling som helhed og for at medarbejderne yder deres bedste til fordel for elevernes trivsel og egen faglige stolthed.
En gang årligt deltager den samlede medarbejderstab i 3 dages evaluerings- og planlægningstur, hvor pædagogik, produktion, organisation og praktiske rammer evalueres og revideres.
Med jævnlige mellemrum opbryder vi undervisningen på linierne for at samles om et eller flere større fælles projekt. For eksempel har vi deltaget i Roskilde festivalen, København Miljøfestival, Nørrebro festival, Fair Trade-festival i Fælledparken, Det Alternative Klimatopmøde i DGI-byen, modeshows og julemarkeder, samt afviklet arbejds-/underholdningsdage for børnene på Asylcenter Kongelund. En gang årligt arrangerer vi ”Ung Aktion Festival” på Nørrebro. Vores erfaring med sådanne projekter er, at det øger den enkeltes elevs ansvarlighed, stolthed og selvtillid, og styrker evnen til at samarbejde. De større projekter giver også en følelse af samhørighed og fremmer elevens produktivitet, kreativitet og engagement.

 

Økologi

Skolen vægter økologi højt både i produktionerne på linierne og i den almindelige dagligdag. På værkstederne arbejdes ofte med genbrugsmaterialer, køkkenet serverer økologisk frokost hver dag, og vi besøger økologiske virksomheder.

Hverdagen satser vi på at gøre så grøn som mulig for både elever og undervisere. Vi sorterer for eksempel vores affald, sparer på vandet eller skriver notater på genbrugspapir – alt sammen handlinger som afspejler en bevidst holdning til miljøet omkring os.

Skolen afholder ca. 2 gange om året en fælles økologisk introduktion for alle elever. Det betyder, at alle elever bliver introduceret for begreber som økologi og bæredygtighed med henblik på at give eleverne en fælles forståelse for miljøet og for at få økologien integreret i skolens hverdag.

Skolen arrangerer også ture til de grønne organisationer og produktioner, såsom Københavns Miljø og Energi Kontor og Grantoftegaard (produktion og salg af økologiske fødevarer), og var f.eks. aktive ved Sustain-festivalen november 2013, ligesom skolens café samarbejder med Københavns Fødevarefællesskab.

 

 

Pædagogisk grundlag

Skolens undervisning tager udgangspunkt i værkstederne og de praktiske opgaver og produktioner, man her beskæftiger sig med. Det betyder, at værkstederne er der, hvor størstedelen af elevtiden foregår.

På værkstedet benyttes en række pædagogiske metoder – lærerstyret undervisning, sidemandsoplæring, ”Learning by doing” osv. Disse værktøjer veksler, og inddrages hvor det er relevant i produktionsprocessen. Da mange elever har dårlige erfaringer med traditionel ”kateder-undervisning”, søges det fagligt/teoretiske indhold brudt ned til mindre elementer, og flettet ind i arbejdsprocesserne.

Eleverne har meget forskellige faglige udgangspunkter. Dette stiller værkstedet/læreren over for den opgave at afstemme opgaverne til den enkelte elev, således at de dels ligger på et fagligt niveau, der både er udfordrende og realistisk, og dels er meningsfulde og legitime.

Værkstedets opgaver udvælges og tilrettelægges af elever og lærer i samarbejde. Gennem denne proces styrker vi de enkeltes elevers selvstændighed ved at give dem størst mulig medindflydelse overfor de beslutninger, som skal tages, når et nyt produkt bliver til. Vi ønsker også, at eleverne bliver styrket i deres evne til at samarbejde, ved at de er med til at tage de beslutninger som vedrører nye produkter. Elevernes evne til at håndtere konflikter og uenigheder styrkes ved at de får tid til i fællesskab at finde frem til den bedste løsning.

Mange elever savner erfaringer med den (arbejds)glæde og stolthed, der ligger i at aflevere et produkt, der kommer andre til glæde. Derfor prioriterer vi at eleven får mulighed for at følge produktets vej til kunden/brugeren, se det i brug og/eller få respons. Dette kan f.eks. være på et marked, hvor der i salgssituationen er direkte kontakt med køberen, ved et modeshow, hvor egne designs vises frem, eller ved projekter på Asylcenter Kongelunden, hvor eleverne oplever børnenes glæde ved aktiviteter og nye faciliteter.

Eleverne skal have lejlighed til stolthed!

Lærernes opgave er at komme med nye inspirerende inputs og introduktion af nye værktøjer og have øje for, hvor den enkelte elev og den samlede gruppe behøver nye udfordringer. Dette indebærer bl.a. at læreren skifter mellem rollerne som ”igangsætter”, ”proceskonsulent” og ”bagstopper”.

Det er endvidere lærerens opgave at sikre et trygt og positivt klima på værkstedet. Dette gælder både elevernes indbyrdes relationer og relationen mellem elev og lærer. For en del elever udgør værkstedslæreren den mest stabile voksenfigur i deres hverdag. Det er vigtigt at denne relation faciliterer såvel det daglige, praktiske samarbejde, som mulighed for at eleven kan have den tillid, der er forudsætning for at komme i dialog om personlige udfordringer.

Det er vigtigt, at eleverne opnår ejerskab for linien og føler, at det er deres sted. Dette forhold afgør nemlig i hvor høj grad eleverne er engagerede, motiverede og tager selvstændige initiativer.

 

På skolen sætter vi pris på at afveksle værkstedsproduktionen med projektarbejde – såsom festivaler, markeder, haveprojekter osv.

De forskellige projekter skal ”opfindes fra bunden” hver gang, hvilket skaber et samlet forløb fra idé/planlægning over gennemførelse til evaluering. Denne arbejdsform giver eleverne mulighed for at prøve sig selv af i en række forskellige roller og funktioner, og er egnet til at skabe både udfordringer og ejerskab. Projektarbejdsformen giver også mulighed for at samarbejde på tværs af værksteder og funktioner, og kan give en anden og mere lige relation mellem elever og lærere, end den ofte mere rutineprægede værkstedsproduktion.

Projektarbejdet åbner endvidere op for værdibaserede aktiviteter, øget synlighed i lokalområdet og muligheden for at inddrage elevers forskellige interesser. Og så giver de -som regel intense – forløb erfaringer med stress, deadlines, udfordringer og succés.

 

SUCCÉS-KRITERIER:

  • at eleverne oplever et trygt og tillidsvækkende miljø
  • at eleverne møder stabilt og tager aktivt del i undervisningen
  • at eleverne udvikler deres sociale kompetencer og tager hensyn til hinanden
  • at eleverne udvikler deres faglige kompetencer og får lyst til at lære mere
  • at eleverne tager aktivt del i beslutningsprocesserne på værkstedet og på skolen
  • at elevernes skaberglæde styrkes, og de oplever sig som betydningsfulde og værdsatte
  • at eleverne er glade for livet og ser med fortrøstning på deres fremtid
  • at eleverne afklarer deres kompetencer, interesser og muligheder
  • at eleverne efterfølgende finder sig til rette i uddannelses- og arbejdsmarkedet